Forside | Rashwas | Historie | Nutid | Hvalpe | Væddeløb | Coursing |Udstillinger | Links

  COURSING 2009
 

31.10.2009.
Denne gang til coursing i Holland. Nærmere betegnet strandcoursing i nærheden af den lille by Leek, beliggende i det Nordøstlige Holland.
Malene havde lokket mig til at melde til, og hun var da også med.
Det er WvCNL der hvert efterår får lov til at låne en hel campingplads. Campingpladsen er beliggende ved en sø med en flot bred sandstrand. Der er plads til at lave en lang og udfordrende bane. Den var på 900 meter!
Dejligt for en gang skyld at overnatte på en rigtig campingplads, med fine faciliteter. Måske en smule køligt, men varmt tøj, lammeskind og vattæpper kan hjælpe meget mod kulden!
Vi var heldige med vejret. Tørvejr, en gang imellem endda et lille solstrejf og ikke ret meget vind.
Og det gik bare helt forrygende igen! Både Inaara og Floora var med, og de kom i skrap selskab! Der var 12 tæver tilmeldt.
Så stor var vores overraskelse at Inaara blev placeret som nr 4, og Floora som nr 2! Floora fik CACIL igen! Helt super dejligt godt resultat. Desværre ingen billeder fra præmieoverrækkelsen, da vi begge to var med der, men der er lidt stemningsbilleder fra dagen.

 


26.9.2009.
Sverige igen. Denne gang ved Strängsjö. Floora blev nr 1 igen og fik Cert! Inaara blev nr 2, så det andet Cert gik videre til nr 3.


20.9.2009.
Stor, meget stor dag ved Horn i Sverige! Inaara fik sit 3. LC Cert og er dermed blevet Svensk Lure Coursing Champion (SLCCH)!!!!! Hun er den første danske hund, der har fået titlen!
Herunder hendes høst af rosetter.

Floora blev nr 1 og fik både Cert og CACIL! Så nu skal hun forsøge at jagte flere Cert-er!


 

Den 8. august var en meget stor dag! Endelig fik vi afholdt en LC konkurrence i Danmark. En dag jeg har ventet på siden vi var med til den første LC konkurrence i Tyskland i 1987. Med stor hjælp fra vores Svenske naboer fik vi en pragtfuld dag! Det har været en hektisk tid op til dagen, men hvor var det skønt at opleve!
Det eneste, der manglede for mig var at Susan Bolvig ikke kunne opleve denne dag.
Vi havde fået lov til at låne et pragtfuld sted. En stor hestefold lige ved siden af Søborg Slotsruin ved Gilleleje, på Søborggård Hestecenter. For hestene var der samme dag et militarystævne. I det fjerne kunne vi en gang imellem se en hest suse forbi. 
På dagen var jeg så heldig at Malene og Poul kunne tage sig af mine hunde, så de kunne deltage! Det gik jo ikke at jeg selv startede mine hunde, nu jeg var stævneleder.
Der var 8 afghanere tilmeldt, desværre ikke nogen fra udlandet.
Floora var bare så dygtig! Hun blev nr 1 med 86,5 pkt og Cert. Nr 2 blev Rashwas Izmer (Grynte) med 80,25 pkt og nr 3 blev Inaara med 79,25 pkt.
Floora blev også Dagens Bedste nr 2!!!
Så også som ejer og opdrætter var det en stor dag!


Overblik. Foto: Kaj Frøling


Hest i gang med militarystævne. Foto: Kaj Frøling


Inaara. Foto: Kaj Frøling


Grynte og Floora. Foto: Kaj Frøling


Pelsdyret Grynte. Foto: Kaj Frøling


Dybt koncentreret Floora. Foto: Kaj Frøling


Afghaner 1-2-3. Hundene står med ryggen til, men menneskene ser så glade ud!
Foto: Lars Johansen


Bedst på dagen
1: Galgo Espanol, Hot Isle Angelita fra Sverige
2: Afghaner, Punapaulan Floora fra Danmark
3: Saluki Caravan Zariefa fra Norge
Foto: Lars Johansen


Den 24. og 25. juli blev der afholdt EM i Tjekkiet, i Mariánské Lázné. En kurby og skisportsby.

   
         Flaget kunne ses på lang afstand                                              Udsigten

En stor oplevelse. Der var 623 hunde tilmeldt. Der blevet løbet over 2 dage, på 3 baner samtidig!
Afghanerne var "på" om søndagen. Efter 1. gennemløb lå Floora på en delt 3. plads! Pyha, det var spændende! Hendes 2. gennemløb var knap så godt, så hun havnede på en 16. plads. Men hun har vist at hun kan blande sig! Vi er med igen næste år i Frankrig!


Det danske landshold til åbningen. Lars var ikke kommet frem, så der mangler de 2 saluki's.
Foto: Børge Ringgaard


Jackson synes at det præmieoverrækkelsen var en kedelig affære.

 

 


COURSING 2008, KLIK HER

 


Karin Jansz, Nyrupvej 35, 4296 Nyrup, tlf. +45 2124 7160, e-mail: karin.jansz@rashwas.dk